Nukleotider er grundlæggende byggesten i Dna og Rna
Polynukleotider eller oligonukleotider er små stykker DNA som er det samme som virus til dels bestå af, Det er derfor rimeligt at spørge: Er Oligonukleotider i skinboosters farligt? Nej det er der ikke noget der tyder på. DNA består af (deoxyribonukleinsyre) og RNA (ribonukleinsyre). Et kosmetisk poly nucleotid eller oligonukleotid er stykker af værts fremmed DNA eller RNA som sprøjtes ind i huden. Det kan for eksempel være lakse sæd. Det er sådan set ligegyldigt hvad man sprøjter ind fordi at ethvert traume af huden sætter naturlige reparations processer i gang.
Det sker via små signalmolekyler som for eksempel inflammatoriske mediatorer og kobberholdige peptider som der findes stærk evidens for virker både hud foryngende og anti age.
Ved 1 grads forbrænding, forfrysning, små sår, rifter, injektion af små mængder ikke giftig materiale som vitaminer, mineraler, kollagen i små koncentrationer, frugtsyre peeling eller ved laserbehandling, frigives altså signalstoffer som stimulerer ny dannelse af kollagen, elastin og andre bindevævs komponenter.
Det er blandt andet en af grundene til at personer der anvender vådbarbering, er meget glatte i huden, fordi man skærer sig ofte. Jo stærkere traumet er bliver andelen af en speciel type og mængde kollagen til bindevæv i form af ar og hos specielt mørke hudtyper kan det udvikle sig til til keloid.
Oligonukleotider er korte kæder af nukleotider, dvs
Nukleotider som kan bruges i forskellige terapeutiske og kosmetiske applikationer, herunder som ingredienser i kosmetiske injektioner. Dog er deres anvendelse og sikkerhed et emne af betydelig interesse, især når det kommer til potentielle risici som integrering i værts-DNA og eventuel mutagenicitet. Sagt på almindelig dansk: Er Oligonukleotider i skinboosters farligt. Kan disse stykker af Dna materiale potentielt kan indbygges i værtens egen Dna og skabe mutationer som fx. kræft. Nej det er der ikke noget videnskabeligt der tyder på
Evidens og Anvendelse af Oligonukleotider i Kosmetisk Injektioner
Der er en voksende interesse for anvendelsen af oligonukleotider i kosmetikindustrien, især i forbindelse med anti-aging-behandlinger og hudforyngelse. Oligonukleotider kan teoretisk anvendes til at modulere genekspression eller interferere med bestemte biologiske processer, der er involveret i aldring. På nuværende tidspunkt er evidensen for oligonukleotiders effektivitet i kosmetiske applikationer begrænset, og meget af forskningen er stadig i de tidlige stadier. De fleste studier, der undersøger oligonukleotiders virkning, er udført in vitro eller i dyremodeller, hvilket betyder, at der er brug for mere forskning i mennesker for at bekræfte deres effektivitet og sikkerhed.
Risiko for Integrering af oligonukleotider i Værts-DNA og Mutagenicitet
Teoretisk set er der en bekymring for, at oligonukleotider, når de introduceres i kroppen, kan integrere sig i værtens DNA. Hvis dette skulle ske, kunne det potentielt føre til mutagenicitet, hvilket betyder, at der kunne ske ændringer i DNA-sekvensen, som kan medføre kræft eller andre genetiske sygdomme. Imidlertid er denne risiko ekstremt lav under normale omstændigheder. De fleste oligonukleotider, der bruges terapeutisk, er designet til at være stabile og nedbrydelige, hvilket betyder, at de sandsynligvis vil blive metaboliseret og fjernet fra kroppen uden at forårsage integration i genomet.
Derudover er oligonukleotider ofte modificerede på måder, der gør dem mindre tilbøjelige til at interagere med værts-DNA på en sådan måde, at det kunne føre til mutagenicitet. De fleste af de oligonukleotider, der anvendes til medicinske eller kosmetiske formål, er designet til at være specifikke for deres mål og ikke at forårsage utilsigtede genetiske ændringer.
Sammenligning af oligonukleotider med Virus
Sammenlignet med vira, som har mekanismer til at integrere deres genetiske materiale i værts-DNA, mangler oligonukleotider typisk de nødvendige komponenter for at udføre denne handling. Vira har en kompleks struktur og specifikke enzymer (som integrase), der tillader dem at integrere deres DNA i værtens genom, hvilket oligonukleotider ikke besidder. Derfor er det usandsynligt, at oligonukleotider vil opføre sig som vira i denne sammenhæng.
Konklusion
Selvom oligonukleotider har potentiale som kosmetisk produkt, er der behov for mere forskning for at fastslå deres sikkerhed og effektivitet i denne anvendelse. Den teoretiske risiko for, at de kunne integrere sig i værts-DNA og forårsage mutagenicitet, er meget lav, men det er stadig et område, der kræver nøje overvågning og yderligere studier.
Oligonukleotider er ikke designet til at fungere som vira, og deres biologiske mekanismer er meget forskellige, hvilket gør en sammenligning med virus i denne sammenhæng mindre relevant. Polynukleotider har i en Koreansk undersøgelse blandt æstetisk praktiserende læger, hos ca 80% vist særdeles god effekt på forstørrede hudporer, acne og hud med nedsat elasticitet. (anvendt som RF micro needling)
Handelsnavne bla. Sodium Dna, mesohyal x-dna, Vitaran
Kilder:
Comments